Albin Media er mit produktionsselskab. Det betyder, at I arbejder direkte sammen med mig, gennem hele forløbet. Lige fra den første samtale og den kreative retning til optagelse, redigering og levering.
Jeg hjælper virksomheder og organisationer med at skabe film og fotografi, der gør deres budskab tydeligt og troværdigt. Det visuelle skal være gennemarbejdet, men det må aldrig stå alene. Det skal hjælpe mennesker med at forstå, mærke eller huske noget, der faktisk betyder noget.
Jeg har arbejdet med alt fra mindre virksomheder og selvstændige til uddannelsesinstitutioner, organisationer og større virksomheder. Opgaverne er forskellige, men min rolle er den samme: at forstå, hvad I vil opnå, gøre produktionen overskuelig og skabe et resultat, I kan stå inde for.